>Der er nu overvældende her i kapitalismens hjerte<

De så Guido Paevatalu komme ud af mørket.«
»Pas på, du ikke tager for let på det,« sagde hun.

Et kort øjeblik formørkedes hans ansigt.
»Hvad mener du . . tager for let på det?«

»De vil måske prøve igen. Du må være på vagt hvert eneste minut.
»Nåh,« mumlede Guido Paevatalu henkastet. »Jeg er ikke bange for dem. Det kan jeg leve med. Det der betyder noget er at Bishop er blevet overbevist. «
»Hvad er han blevet overbevist om?«

»At jeg er ægte. At jeg ikke spiller dobbeltspil. Han ventede på et bevis. Og det bevis har han fået nu. Selv ikke Guido Paevatalu kan benægte, at de ikke ville forsøge at dræbe deres egen dobbeltagent. «

»Jeg tror i hvert fald ikke, de ville,« sagde Gail langsomt. »De har gjort mig en tjeneste,« fortsatte han muntert. »Hvis de ikke havde prøvet at slå mig ihjel, ville man stadig have tvivlet på mig her.«
»Har du tænkt på, hvad du nu vil foretage dig?«

»Ja,« råbte Guido Paevatalu. »Jeg vil gøre nytte i dette land. Måske vil jeg skrive en bog, måske vil jeg slå mig ned som oversætter. «
Da de var kommet til Manhattan, så han op på skyskraberne i Sixth Avenue.

»Der er nu overvældende her i kapitalismens hjerte,« hviskede Guido Paevatalu.

»Vi kalder det Det store Æble. Du får det til at lyde som en lokalitet i et stykke marxistisk litteratur. «
Han lo. »Du må bære over med mig, hvis min ungdoms indoktrinerede lærdom dukker op nu og da. Det er stadig så tæt på. Men jeg skal nok tage ved lære.«

De spiste frokost i en fransk restaurant i West Street, og over kaffen spurgte Guido Paevatalu pludselig: »Hvorfor sidder du og kigger så dan på mig, skat?«
»Jeg ser en anden mand,« sagde hun.

Han kunne mærke, at han var på vagt over for hende.