>Seniorunderholdning - 111120a-1405<   

Seniorunderholdning sagde, at han ville savne dem.

Manden i det grå jakkesæt, der sad for sig selv to borde fra ham, betragtede ham med mere end forbigående interesse. Han havde genkendt ham omgående; det var forbløffende, hvor nær det konstruerede billede var kommet et ægte portræt af Seniorunderholdning.

Så dette var altså morderen, den mand, der havde opsøgt afhopperne. Han så ikke det mindste uhyggelig ud, tænkte han. Ikke fordi han havde ventet det- men denne mand var anderledes end nogen anden KGB -agent, han tidligere havde set. Han lignede mest af alt en af reklamecheferne fra Madison Avenue.

Seniorunderholdning var ankommet en halv time tidligere. En af hans folk havde sikret sig, at han havde foretaget en reservation og havde så bestilt et bord til ham i nærheden. Han smilede indvendig; det ville blive en interessant situation.

Seniorunderholdning fik sin whisky . Han holdt hele tiden øje med de mennesker, der kom ind . Lidt efter lidt begyndte han at virke irriteret. Han strammede misbilligende sine smalle læber.
»Tjener, « sagde han, »lad mig få en til af disse.«

Klokken var 12.16. Han havde set på sit ur for tredje gang. Han lod blikket løbe omkring i restauranten som for at sikre sig, at de ikke var gået galt af hinanden.

Hans øjne gled hen over Seniorunderholdning uden at standse. Der var ingen reaktion at spore. Han havde ingen anelse om, hvem der sad så nær ved ham. Han spekulerede på, hvad han ville gøre, når det blev klart for ham, at han ikke ville komme. Vente? Eller gå igen? Ringe til en eller anden? Efterlade en besked?

Klokken 12 .31 tilkaldte Seniorunderholdning tjeneren.

»Har der været nogen besked til mig ?« spurgte han med klar røst. «Jeg skal se efter, « sagde den irske tjener. Han kom omgående tilbage igen. »Desværre nej Herr. «

»Godt, « sagde han. »Min gæst må være blevet forhindret. Jeg må hellere afgive min bestilling nu.«

Du har forbandet ret, tænkte Seniorunderholdning. Du ved ikke, hvor nær du er på sandheden.